Tankerne bag vores Geisha-plakater

geisha malerier og plakater af Taisho - sulten geisha og klaphat
(Geisha-originalerne. Ida skaber sine malerier på canvas, hvorefter de affotograferes til plakater. Her 'Sulten Geisha' og 'Klaphat') 

Hvad er en Geisha?

Flere af vores populære plakater har en Geisha som motiv, og det rejser ofte spørgsmålet, hvad en Geisha i grunden er. I Japan anses en Geisha som værende en form for ‘professionel værtinde’, som traditionelt set står for underholdning, dans og samtaler i dyre tehuse. Det er en kulturhistorisk japansk kvinde, som vier hele sit liv til at uddanne og perfektionere sig i forskellige traditionelle japanske kunstarter. 

Hvis man spørger ordbogen, betyder en Geisha: ‘’En, der optræder med kunster’’. Det kommer fra tegnene 芸(gei) og 者(sha), som betyder henholdsvis "kunst" og "person". Geishaerne kendes på deres karakteristiske hvide makeup, store opsatte hår samt utroligt smukke kimonoer. På vores rejser til Japan har vi mødt kvinder, der klæder sig som de smukke Geisher, hvilket igangsatte en masse kreative tanker om, hvordan disse kunne portrætteres i et maleri. 

Drømmer du om en 'Sulten Geisha' hjemme hos dig? Se vores bud på, hvordan plakaten kan indgå i en billedvæg i denne artikel

geisha plakater fra taisho - sulten geisha

(Sulten Geisha og Sticks and Scoops

Tankerne bag 'Sulten Geisha', 'Klaphat' og 'Sticks and Scoops'

Det hele startede med maleriet ‘Sulten Geisha’, hvor vi ønskede at kombinere Japan og Danmark, da det symboliserer os som personer. En Geisha er noget af det mest japanske, vi kunne komme i tanke om, hvorfor det uden tvivl skulle indgå i motivet. Herudover er geishaerne utroligt smukke og æstetiske i deres udtryk, hvilket gjorde det interessant at udforske rent malerisk. I håbet om at lade Danmark og Japan møde hinanden, valgte vi at sætte en geisha i kombination med noget så klassisk som en ristet hotdog ‘’med det hele’’. En kulturkontrast, kan man kalde det. 

Find tips og tricks til, hvordan du kan kombinere dine plakater med farvede billedrammer i denne artikel.

geisha plakater fra taisho - sulten geisha

Maleriet ‘Klaphat’ kombinerer på samme vis disse ‘kulturkontraster’, da vi igen forsøgte at tage to velkendte ting fra hver kultur. Den enkelte og rolige geisha har fået selskab af en karakteristisk klaphat med røde/hvide farver. Efter udgivelsen af de to førnævnte malerier, mærkede vi en stigende interesse for ideen omkring at spise mad med spisepinde, som ellers normalt ikke egner sig til at blive spist med spisepinde. Folk syntes, at det var en sjov tanke - og det førte til vores tredje geisha i serien; ‘Sticks and Scoops’. Vi valgte at lave en spisende geisha mere - denne gang iført solbriller og en stor, smeltende is. Begge elementer, som man næppe ville se en geisha med. 

Find de tre Geisha-plakater her

Efterlad en kommentar

Alle kommentarer modereres, før de offentliggøres