Hvid chokolademousse med matcha

dessert med hvid chokolade og matcha
(Desserten toppet med chokoladespåner, friske bær og skovsyre. Serveret i skål fra Seramikku

Smuk dessert med matcha 

Denne dessert er både en fryd for øjet med sin smukke grønne farve, mens den samtidigt smager utrolig lækkert. Det er en opskrift, som kan laves i forvejen, hvis du eksempelvis ønsker at servere den for gæster. Med andre ord er det en nem dessert, som uden tvivl vil imponere på middagsbordet. 

Er du til chokolade og herunder chokolademousse, må du love, at du giver dig i kast med denne udgave. Med et twist af matcha skabes der en fantastisk sammensætning i mødet med den hvide chokolade. Matcha er formalet af grønne teblade, der som oftest dyrkes i Østasien. Udover sin smukke farve er matcha kendt for sine sunde og gode egenskaber, så der er ingen undskyldning for ikke prøve denne dessert. 

Opskrift på hvid chokolademousse med matcha

  • 2 æggeblommer

  • 2 æggehvider

  • 140g hvid chokolade 

  • 1 tsk vaniljesukker 

  • 3 dl piskefløde 

  • 4 spsk sukker 

  • 1/2 salt 

  • Matcha-te (brug den mængde du ønsker alt efter smag. Til denne opskrift er der anvendt 1 spsk. Hvis du ikke er sikker på smagen af matcha, kan du starte med 1 tsk i stedet) 

Sådan laver du chokolademoussen

  1. Smelt chokoladen og lad det køle lidt ned.

  2. Pisk æggeblommer luftige sammen med sukker, salt, matcha og vaniljesukker.

  3. Pisk den smeltede (og nedkølede) chokolade sammen med æggeblomme-massen.

  4. Pisk æggehviderne stive og vend dem sammen med æggeblomme-massen.

  5. Pisk fløden til flødeskum og vend i.

  6. Anret i skåle og stil det i køleskabet i minimum tre timer.

  7. Pynt med hakkede/skrapet chokolade og friske bær. 

Velbekomme!

dessert med hvid chokolade og matcha

(Desserten toppet med chokoladespåner, friske bær og skovsyre. Serveret i skål fra Seramikku

(Anret desserten med de bær, du ønsker. Desserten er serveret i skål fra Seramikku

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort