Opskrift på den lækre og familievenlige ret Sukiyaki

opskrift på sukiyaki, japanske retter, aftensmad, middag, gæstemad, servering,

 (Servering af sukiyaki med oksekød og svinekød samt dertilhørende dryppelse)

Hvad er sukiyaki? 

Sukiyaki er et måltid, der samler hele bordet. Meningen er nemlig, at man selv tilbereder sin egen mad, mens man sidder omkring bordet. Der er med andre ord lagt op til social dining og hygge blandt gæster. Midt på bordet placeres en gryde med varm suppe, hvor hver person udvælger sine favoritter og dypper det i suppen, så det tilberedes.

Retten henvender sig til alle, da kun fantasien sætter grænserne for, hvilke grøntsager og hvilket protein, der kan anvendes. Derfor kan børn såvel som voksne være med, når der står 'sukiyaki' på menuen. For os er det en klassiker, når venner og familie kommer på besøg - her kan vi tage os god tid til at samles rundt om bordet, når vi i fællesskab tilbereder maden. 

Opskrift på Sukiyaki

  • 800 g oksefilet 

  • Porrer (2 stk.) 

  • Kinakål (200 g)

  • Løg (200 g) 

  • Svampe - gerne shiitake, østershatte og lignede svampe (250 g)

  • Tofu (200 g)

  • Glasnudler (100g)

  • Soyasauce (3 dl)

  • Bønnespirer

  • Dashi (2 dl)

  • Sake (2 dl)

  • Mirin (½ dl)

  • Sukker (3 tsk.) 

  • Æg (pasteuriserede)

Fremgangsmåde

  1. Skær kødet i tynde skiver. De skal være tæt på papirtynde, da de skal kunne tilberedes hurtigt i den varme suppe.

  2. Skær porrer, kål, løg og svampe ud og anret det på ét stort fad eller mindre skåle sammen med bønnespirer.

  3. Skær tofu ud i mindre tern.

  4. Påbegynd suppen ved at blande soyasauce, sake, sukker, dashi og mirin i en gryde. Varm suppen langsomt op og smag til undervejs.

  5. Anret bordet med et fad eller gryde i midten, hvor halvdelen af suppen tilføjes. Tilføj resten af suppen løbende, som det begynder at svinde.

  6. Med små tallerkener foran sig kan hver person nu tage de grøntsager og det protein, som de ønsker og dyppe det i den varme suppe.

  7. Slå et æg ud i en mindre skål og pisk sammen. De tilberedte grøntsager og proteinet dyppes heri inden spisning.

Velbekomme!

Sine Zefting

Leave a comment

Please note: comments must be approved before they are published.