Plakater og billedvægge i stuen


(Stjæl stilen - plakater anvendt på ovenstående billedvæg:
 Morgenbord hos GRØD - Omvendt - Rodehoved - Søndagsmorgenbord - Udon #3 - Udon #1 - Tanker)

Indretning med plakater i stuen 

Det kan være et uoverskueligt projekt at udvælge hvilke plakater, der passer til et rum - herunder sin stue. Et godt tip er at starte med at kigge i rummet og vurdere, hvilke primære farver der gør sig gældende. Har du eksempelvis en grå sofa og et gråt tæppe som på ovenstående billede, kan du med fordel gøre brug af flere farver på væggen. Såfremt du har et farvet møbel, en coffeetable book, en malet væg eller andet farverigt i rummet, kan dette også være et pejlemærke til udvælgelsen af plakaternes farver. 

Tankerne bag denne billedvæg over sofaen er, at plakaterne skal tilføre mere farve til rummet og de grålige farver. Plakaterne er i overenstemmelse med sofapudens rolige og afdæmpede toner for at skabe en 'rød tråd' i indretningen. Derudover suppleres der med mere markante farver såsom den røde billedramme og det blå i plakaten Udon #1

Læs hvordan du kan anvende farvede rammer til dine plakater i denne artikel

(Stjæl stilen - plakater anvendt på ovenstående billedvæg:
Vintermorgen - OmvendtRodehoved - Sammensat - Morgenbord hos GRØD - Døgnet (nat))

Smukke plakater til stuen 

En billedvæg kan anvendes i enhver indretning, og særligt stuen er et populært rum at skabe en billedvæg. I stuen samles venner og familie, hvorfor det ofte er et ønske at få sine yndlingsmotiver- og plakater hængende netop hér. Det er samtidigt en oplagt måde, hvorpå du kan udtrykke din personlighed, interesser og familiehistorie. 

Indretningsmæssigt kan en billedvæg skabe et unikt udtryk i stuen enten hængende over en sofa eller på en trist og bar væg. I denne artikel giver vi dig inspiration til, hvordan du kan integrere plakater i din stue dels i relation til stuens møbler dels på stuens tomme vægge. Find ideer til sammensætninger af plakater og farver samt få tips og tricks til, hvordan 'projekt-billedvæg' kan igangsættes.

Hvor starter jeg? Læs vores guide til hvordan du kan opbygge en billedvæg i denne artikel.  

 (Stjæl stilen - plakater anvendt på ovenstående billedvæg:
Døgnet (morgen) - Rodehoved, Tømmermændsmorgenbord - All about Japan - Udon #3 - Vintermorgen - Omvendt - Sulten Geisha)

Pift stuevæggen op med smuk plakatkunst

Ovenstående billedvæg er endnu et eksempel på, hvordan du kan sammensætte plakater, som passer til din stil og dit hjems eksisterende farver. Der er gjort brug af samme farveskala som den øvrige indretning, hvor særligt tonerne gul, rosa og blå går igen. Farver kan derfor, som nævnt, være en metode til at udvælge de rigtige plakater til dit hjem.

Såfremt der ikke indgår mange farver i dit hjem, kan du med fordel indtænke en eller flere farvede plakater til væggen eller gøre brug af en farvet billedramme. Omvendt kan du ved brug af de mere nedtonede plakatfarver (såsom tilbageblik i 'efterårsbeige' eller Sticks and Scoops i 'sand') skabe et mere roligt udtryk, hvis du eksempelvis allerede har mange farver i hjemmet eller udelukkende ønsker at have afdæmpede farver i indretningen. Heldigvis er der ingen regler, så det er bare med at gå i gang :-)

Find plakater til din stue her

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort